Nyheder fra Tarm Bibliotek

Her finder du nyt fra Biblioteket og pressemeddelelser.

15.3.06

Nye romaner på biblioteket.

Enger, Tine: Fjern. - Valby : Borgen, 2005. - 292 sider
Da Freja Vibæk vender tilbage til barndomshjemmet i Vestjylland, fordi hendes far er død ved et tilsyneladende uheld, begynder hun at grave i sagen, som viser sig at have forbindelse med den store ekspropriation i 1960'erne, hvor landsbyer og gårde blev nedlagt og omdannet til militært øvelsesområde, og hvor faderen spillede en afgørende rolle.

Frøstrup, Ole: Måne over Fyn. - [Vipperød] : Rosa, 2005. - 437 sider
Wolle er en dreng, som lever i Odense under besættelsen og fra sin synsvinkel oplever mange dramatiske oplevelser sammen med sin familie og de sære eksistenser som befolker Stålstræde og omegn. Erik, en af vennerne tager til Jylland, og bliver involveret i modstandskampen med fatale følger.

Henriksen, Levi: Sne vil falde på sne som faldt . - Roskilde : Batzer & Co, 2005. - 338 sider
Dan Kaspersen tager til hjembyen Skogli, da han er kommet ud af fængslet. Broderen Jakob skal begraves. Begik han selvmord? Dan begynder at grave i fortiden, og får måske helet sårene.

Lennox, Judith: Alle mine søstre . - Kbh. : Cicero, 2005. - 427 sider
I de forvirrede år før den 1. verdenskrig forsøger fire vidt forskellige søstre uden større held at følge deres ambitioner og drømme om kærlighed og ægteskab, men krigen forandrer alt, og de må hver for sig befri sig for de bånd, som binder dem og kæmpe for at finde ægte kærlighed.