Nyheder fra Tarm Bibliotek

Her finder du nyt fra Biblioteket og pressemeddelelser.

2.8.06

Skolestart

Sommerferien lakker mod enden og tiden er snart inde for at starte i skolen. For en del børn er det starten på et nyt kapitel i livet. Som forberedelse på den ny hverdag som skolebarn er det en god ide at læse bøger om, hvordan andre børn har oplevet skolestarten.

Pelle skal i skole: Billedbog om Pelle der begynder i børnehaveklassen. Man følger ham tæt de første skoledage og ser lidt af hvad han laver resten af skoleåret

Jeg skal i skole : en samtalebog for børn og forældre om at gå i skole / tekst og illustrationer: Jan Mogensen . Billedbog. Hvad er skolen for noget? Her fortælles om alt det der er værd at vide inden man starter i skole. Skoleuglen Kopernikus fortæller om det at skulle i skole

Mathias skal i skole. DVD om Mathias på 6 år, der er en af de største i børnehaven. Efter sommerferien begynder han i skole, men selv om det kan være hårdt at skulle lære en masse nye børn og voksne at kende, er det også sjovt at gå i skole

Der er er også bøger for forældrene:

100 gode råd om skolestart: Indhold bl.a.: Er mit barn skolemodent, første skoledag, klassen og skolegården

Dit lille skolebarn : en god start og sund hverdag / Vibeke Manniche. Indhold bl.a: Skolestart ; Familien ; Samvær med andre ; Mobning ; Godnat ; Mad ; Fritidsvaner; Børn i trafikken

På Egvad Bibliotek har vi i den kommende uge en lille udstilling med nogle af bøgerne om skolestart.