Ny bogliste på biblioteket - Tegneserier
Tegneserier har altid levet en broget tilværelse. På de lidt over 100 år, den moderne tegneserie har eksisteret, er den blevet elsket og hader, udskældt og tilbedt. Det er mest børn og unge, der har elsket den, og de voksne, der har skældt ud!
Efter nogle meget magre år, hvor der har været langt mellem de gode udgivelser, har tegneserierne fået en massiv genopblomstring i Danmark her i det nye årtusinde.
I boglisten finder du serier med dybe filosofiske tekster, avanceret teknik, underfundig humor, supermennesker, guder og djævle, og frem for alt masser af herlig billedkunst i alle mulige – og umulige – stilarter.
Alt det gør den gode tegneserie til en fed læseoplevelse, hvor der både er kræs for øjet og hjernen.
Alle unge tegneseriefans, såvel garvede som nytilkomne, ønskes med denne bogliste en god rejse ind i stribernes fantastiske verden.
Sidst i boglisten findes henvisning til links om tegneserier bl.a.:
www.seriejournalen.dk - Danmarks største tegneserieportal med nyheder, anmeldelser og links.www.dotbot.dk - børnebibliotekernes side på nettet med både gode anbefalinger og links til tegneserier
Hent boglisten på biblioteket eller i bogbussen - de omtalte tegneserier kan selvfølgelig lånes på biblioteket.

<< Home